Rejseinspiration til borgere med handicap

Nu har vi fået nogle nye rejseinspirationer. Hvis I vil være med på en af dem, så er I velkommen til at ringe til Handi Travel Info. Så skal vi nok finde ud af noget, som er handicapegnet.

 Læs seneste nyhedsmail fra:

Feriecenter Slettestrand

 

Skal du på eventyr med din hjælper, så kan du her læse historier fra det virkelige liv til inspiration.

 

Ud i det blå kun med klipklapper på

HTI-lederens hjælper forslog at de skulle tage på biltur. Så spurgte jeg: Skal vi bare ud i det blå eller hva? Så sagde hun: Det må du vente og se. Vi hoppede ned i bilen og kørte nord på. Der var ABBA på anlægget, mens vi kørte længere og længere ud i skoven. HTI-lederen blev mega nervøs for, at han aldrig ville komme hjem igen eller være sammen med sin overbo igen. Hjælperen kørte indtil vejen blev til en græsvej, som endte blindt ved en hestemark. Her spiste vi medbragte snacks og drikkevarer. HTI-lederens hjælper gik en lille tur, mens HTI-lederen var bange for at hun aldrig ville komme tilbage og køre ham hjem igen. Men til hans store overraskelse kom hun tilbage og kunne fortælle at hun havde besøgt den nærliggende borgruin. Da bilen skulle vendes for at køre hjemad var HTI-lederen og hjælperen MEGET glade for bilen bagsensor!

På hjemturen kørte vi ind i et uvejr, det styrtregnede som sindssygt, men da vi landede i Aarhus skinnende solen, som HTI-lederen havde planlagt. Og hans hjælper fattet ikke, at han havde denne evne.

Alt i alt bød turen på meget spænding og meget morsomme stunder, hvilket kan være rart i denne ellers stillestående tid.

 

  
  


På tur med Ragna

I Onsdags, da HTI-lereren havde spist morgenmad, spurgte hans hjælper, om han havde prøvet at sejle med Ragna mellem Voer og Mellerup. Chefen svarede "nej", så de tog på en udflugt. Der var høj sol og lidt blæsevejr. Det var dejligt vejr. Da de ankom til færgelejet, opdagede de, at færgen er meget meget lille, og overfarten kun tager 10 minutter, så chefen var glad for, at prisen kun er 50kr. Da de kom i land i Mellerup, så kørte de mod Randers i forårsvejret. De kørte ned på Randers Havn, og parkerede ved siden af en lille gravko. Så sagde HTI-lederen til sin hjælper: "Hvis gravkodøren havde været til at åbne, så ville jeg over og grave et hul i jorden, hvor jeg ville hoppe i." Men heldigvis var døren låst, og gravkochaufføren havde nøglen med, så chefen blev i sin bil. Så kørte de hjemad mod Århus. De havde været på udflugt i 3 timer, og det var en dejlig oplevelse at sejle med Ragna. Og de levede lykkeligt til deres dages ende, og de fandt guldet for enden af regnnuen. Men selvfølgelig donnerede de alle pengene til alle nødlidende i vernden, i stedet for at bruge dem selv, som de gode mennesker, de er.

  
  


 

På skråplan i Ry

Til frokost talte min hjælper og jeg om, hvad vi mon kunne finde på her til eftermiddag, når nu det er helligdag (Storebededag). HTI-lederens hjælper kom med et forslag (hvis hun selv skal sige det; et formidabelt et af slagsen): "Vi kan jo bare køre til Ry og gå en tur i det smukke landskab ved vandet", sagde hun entusiastisk. HTI-lederen var som solgt til stanglakrids (eller han var ihvertfald klar på idéen (eller det lød somom, han var klar på idéen)). Den formidable hjælper var vaks ved tastaturet og fandt med det vons en lækker rute med start ved Kvickly i Ry. Mens hjælperen skriver dette, siger HTI-lederen "mamamia", for hvis han havde vidst, hvad han var gået ind til, havde han ikke været så optimistisk omkring, om han ville overleve denne udflugt. Nu skal I høre hvorfor, for nu vil hans hjælper fortælle, hvad der skete for HTI-John i Ry idag: Vi ankommer til Ry, parkerer bilen og spadserer afsted mod marinaen. Allerede her bliver vi lidt i tvivl om, hvilken sti, vi skal tage for at følge ruten, som vi havde planlagt hjemmefra. John siger: "Jeg vil simulere, at jeg går langs vandet i min el-stol", så vi vælger stien langs vandet, for hjælper og John gør altid, hvad John siger. Men så ser vi pludselig forude, at der rejser sig et kæmpe bjerg (eller en sandet stejl bakke, men i el-stol er det en ok svær forhindring). John og hjælper er klar på at tage udfordringen op. John trykker speederen i bund, og hjælper skubber på. El-stolen laver hjulspind og graver dybe huller i underlaget, som var den en gravko (det var den også). "SHIT! Er dette den rene dødsmission?!", spørger vi os selv. Men sammen lægger HTI-John og hjælper nu en plan: John må bestige bakken ude på græsset i stedet for i sandet, så el-stolen kan få bedre fat, og det lykkes. John har nu nået toppen (i sit liv), han får den prikkede bjergtrøje, og hjælper og HTI-John kan fortsætte deres færd. Resten af turen er ikke helt lige så action packed, så den behøver vi vist ikke berette om her (med undtagelse af en snog på stien, som HTI-John næsten kom i karambolage med). Hvis I vil høre mere om skråplanet i Ry, så må I kontakte John på mail og høre ham ad, om han overlevede, og I er også velkomne til at ringe HTI-lederen op, hvis I vil høre hans stemme som bevis på, at han overlevede. Hvis I vil have en meget meget spændende udflugt og opleve naturen, så kan I roligt tage til Ry. Det vil HTI-leder John varmt anbefale, og I må gerne låne hans hjælper. Hun er nemlig i form.

  
  

 


 

 Hvis i er interesseret kan Handi-Travel-Info hjælpe med at sikre at rejsen passer til dig og dine behov.