Generel beskrivelse til 'Dagstur på Kilimanjaro'
Det er ofte lidt billigere at flyve til Nairobi i Kenya, end til Kilimanjaro i Tanzania, så det er en god anledning, til at opleve seværdighederne i Kenyas hovedstad. Hvis der er meget at spare på flybilletten, giver det god mening at flyve til Nairobi og bruge et par dage der, inden I rejser videre ind i Tanzania. Det er selvfølgelig noget der koster et par ekstra dage, og i sidste ende vil der være flere udgifter end hvad besparelsen på flyene kan dække, så det er kun noget I skal overveje, hvis I drømmer om at opleve Nairobi.
Nairobi er en klassisk afrikansk storby på godt og ondt. Der er masser af liv i gaderne og man bliver bombarderet med indtryk af lyde, dufte og syn. I kan godt se jer omkring på egen hånd, men vi anbefaler at man får en rundvisning af en lokal guide. Han vil vise jer seværdigheder som Karen Blixens gamle hus, der nu er et museum om den danske forfatter. I besøger også Sheldricks elefant børnehjem, som er kendt fra diverse TV-programmer, og et tilsvarende hjem for giraffer, Langata Giraffe Center. Det er en sjov oplevelse, for man kommer rigtig tæt på de store dyr. Turen starter kl. 09.00 og I vil være tilbage i byen til at hoppe på jeres bus mod Arusha i Tanzania, kl. 14.30. Aktiviteterne er ganske spændende, men kan virke noget turistede. Der vil muligvis også være tid til en kort rundvisning i byen, eller en hurtig frokost, inden guiden kører jer til busholdepladsen og sender jer godt af sted mod Tanzania. Busturen varer ca. 5. timer, i en mellemstørrelse bus, og vi bruger et godt og professionelt firma, der primært kører med turister og forretningsmænd.
Selve busturen til Arusha er interessant og der er meget at se på undervejs. Flot natur og farverige masaier der vogter deres kvæg. Er I heldige, kan I se Kilimanjaro på afstand, eller et par giraffer. Det er en fin måde at starte rejsen på, særligt hvis det er jeres første tur til Afrika.
Dette udflugtsmål kan opleves som en del af en pakkerejse fra Tanzania Tours.